stickyimage

Er du blogger? Få gratis produkter at blogge om

Holder du af at blogge og måske allerede har fået stablet en anstændig blog på benene, eller er på vej til det, så er der for dig, rigtig meget at hente på internettet hvad angår gratis produkter – vidste du det? Vi begynder med numbero uno, hvilken går til den lækre tyske gadgetbutik Getdigital.de (findes også på engelsk). Hos Getdigital.de er de rigtig glade for bloggere og mere end villige til at sende dig et produkt med en værdi på op til EUR 20,00, hvis du vil skrive et indlæg omkring deres butik og anbefale det modtagne produkt. Der er ikke nogen særlig grænse for hvor populær din blog skal være, men vil formode at du ikke kommer langt med en blog, der er plastret til med reklamer og ikke har et reelt indhold. Har du derimod en seriøs blog og gør noget ud af den, har du rigtig gode muligheder for at få dem til at sende dig et valgfrit produkt med en værdi på de nævnte EUR 20,00. Er din blog super populær og rangerer rigtig godt – måske endda er indenfor emnet “Gadgets“, kan du være heldig at de vil sende et endnu dyrere produkt, som du kan omtale i et indlæg. Vi er ihvertfald meget positive over denne service og synes bestemt det kan betale sig at prøve af – du får jo produktet til at beholde.

gratis

Besøg siden: Link

————————————

I vores søgen efter lignende tilbud til bloggere, stødte vi blandt andet på nedenstående – som ovenikøbet er danske.

Photowall.dk er endnu et super bud på en seriøs virksomhed du kan blogge om. Hos Photowall.dk er de villige til at linke tilbage til din blog, hvorved din blog kan få endnu flere besøgende. Er din blog rimelig besøgt, har du ydermere mulighed for at teste deres produkter eller lade dem sponsorere præmier til konkurrencer du kan afholde på din blog. Det er dog vigtigt at du kontakter dem for at høre dem ad med hensyn til samarbejde, da ikke alle blogs accepteres.

Rapunzelofsweden.dk tilbyder ikke som sådan et fast produkt. Her kan du istedet tjene penge via deres partnerprogram hos Tradedoubler og når dit indlæg er godkendt, vil du modtage en mail fra butikken, med en rabatkode i, som du kan benytte personligt eller give væk. Kan butikken se at din henvisning resulterer i mange salg, er de dog villige til at sende dig et produkt fra deres Hair ekstension sortiment, så hvis du har en modeblog eller lignende, er det bestemt værd at prøve ad.

Qmode.dk belønner dig for et indlæg om deres butik og salget af hair ekstensions. Belønningen er i form af en rabatkode som du enten selv kan benytte, give til dine venner eller til dine besøgende på bloggen. Bemærk dog, at rabatkoden først udløses efter du har lavet dit indlæg og send et link til butikken.

Yrdeal.com tilbyder dig at blive anmelder af Yves Rocher produkter. Dette foregår dog ved en udvælgelse. Bliver du udvalgt, vil du hver måned modtage udvalgte produkter fra dem, sendt direkte hjem til dig. Disse skal du så teste og derefter skrive en anmeldelse af med hvad du synes om produkterne.

Coolstuff.dk er en butik der hellere end gerne samarbejder med blogs. Her har du også mulighed for at få tilsendt gratis produkter, mod at du anmelder dem på din blog. Det er dog ikke alle blogs der accepteres og de kræver endvidere også at der skal være nogle læsere på din blog, hvilket er yderst forståeligt. Har du også en større Facebookside eller Youtube kanal, er de måske også interesseret.

Cykelpartner.dk er endnu et bud på en butik der gerne samarbejder med bloggere. Du skal dog helst have en blog der er relateret til cykling eller lignende for at komme i betragtning.

Runforest.dk er sidste bud på en butik der gerne samarbejder med bloggere. Deres foretrukne blogs er løbeblogs, modeblogs samt andre blogs med sportsrelateret indhold.

Det er desværre ikke mange butikker der offentligt antyder at de ønsker samarbejde med blogs og vil sende produkter ud til dem mod omtale, men heldigvis findes de derude. Det tager lidt tid at tracke dem, men med lidt snilde kan du måske være heldig at finde endnu flere end vi netop har gjort. En lille fugl på nettet har sunget for os, at sportsbutikken Stadium måske også er åbne for forslag, så det kan måske være en ide at høre dem ad?

Finder du flere end vi allerede har her, hører vi bestemt også gerne fra dig.

13 år siden indlægget blev lavet af i Diverse , Webside Indhold. Du kan følge alle svar til dette indlæg gennem | RSS feed. Du kan efterlade en kommentar, eller lave trackback fra din egen webside.

Efterlad svar

Påkrævet