Hjem » Ebay

Ebay

Omkring registrering:

For at købe eller sælge på Ebay.co.uk, skal du registreres som bruger. Dette er en forholdsvis nem procedure, men kan måske gøre nogen utryg, idet du skal bruge dit dankorts kortnummer og kontrolcifre for, at siden kan verificere dig. Det er dog muligt at komme uden om dette, hvis du benytter en såkaldt “ikke-gratis” email adresse (f.eks. hvis du ejer et domæne med email tilknyttet). Denne sikkerhed er opsat, så folk ikke kan oprette falske profiler og lægge useriøse bud, hvorved de ødelægger det for sælgeren. Oprettelsen foregår via en sikker forbindelse og der vil ikke blive trukket noget fra din konto, da det at være medlem på Ebay.co.uk er helt gratis.

Omkring køb:

Leder du efter noget specielt eller vil du bare kigge lidt, så er der et rigtig stort udvalg på Ebay.co.uk - der er næsten ikke den ting, du ikke vil kunne finde der på. Det meste har altid en startpris på $1, £1, €1 afhængigt af hvilken af landesiderne du befinder dig på, så der kan nemt være rigtig mange penge at spare, ligesom der normalt er ved at købe varer fra udlandet. Bemærk dog at sælgere på Ebay.co.uk er i stand til at stoppe auktionen lige før den ender, hvis ikke de er tilfredse med budets størrelse.
De fleste som sælger på Ebay.co.uk tilbyder, at sende varer til andre lande og mange af dem oplyser også beløbet på forsendelse på auktionssiden, dog oftest som Europa. Står der ikke noget omkring forsendelse, andet end til landet sælgeren selv er fra, kan man kontakte sælgeren via et direkte link, som findes på auktionssiden og spørge ham/hende. Det kan være meget rart, at vide hvor meget forsendelsen er på, før man lægger et bud for ikke, at få et chok når auktionen ender.
Har du lagt et bud på en vare, som du simpelthen vil have, kan det anbefales at holde godt øje med hvornår auktionen ender, da rigtig mange gør det samme og venter med, at lægge et bud indtil auktionen er lige ved at være færdig, så du kan hurtigt blive overbudt.

Et godt råd til dig er; læg kun et bud hvis du er seriøs omkring købet af varen og gennemfør altid handelen - ellers resulterer det kun i en negativ karakter fra sælgeren og en eventuel lukning af din konto fra Ebay.co.uk, så gør dig selv og andre den tjeneste kun, at byde på ting du ønsker. Det er på muligt at annullere ens bud, dog ikke hvis det er indenfor 24 timer inden auktionen slutter.

Omkring salg:

Er du ude efter seriøse indtjeninger, kan det anbefales at begynde at sælge på auktioner. Ebay.co.uk er stedet, hvor der er størst chance for højere bud og flere besøgende. Det er ikke gratis at sælge på Ebay.co.uk, ligesom det heller ikke er på andre populære auktionssider, men det er et af de billigste steder, og det sker engang imellem at du i en periode kan liste dine varer uden, at betale gebyrer. For at du kan få størst succes med siden, skal du være villig til at sende udenfor Danmarks grænser, da det hovedsagligt er derfra dine besøgende kommer. At anbefale er at du i dine auktioner skriver, hvor meget det koster at sende varen/e til f.eks. USA, da folk derved kan være klar over, hvor meget de i alt vil blive faktureret for.

Omkring uheld:

Alle kan være uheldige når de handler på auktioner, hvis man f.eks. ikke modtager sin vare, eller f.eks. betalingen hvis man er sælger. Det bedste råd du kan følge er, at henvende dig til Ebay.co.uk og lægge en klage over køberen/sælgeren og eventuelt lade dem tage den derfra. De er altid meget hjælpsomme, så du står ikke alene.
Har du modtaget din vare, men den ikke er som beskrevet eller vist på det eventuelle billede på auktionen, er der ikke så meget andet at gøre end, at henvende sig til sælgeren og til sidst give en negativ karakter, hvis du synes han/hun fortjener det. Du vil dog oftest selv modtage samme type karakter tilbage. Det er dog sjældent at varen afviger fra billedet eller teksten, så det er heldigvis en meget lille procentdel som kommer ud for det.
Hvis du ønsker at sælge på Ebay.co.uk, er det altid en god ide at oprette en “merchant account” hos datterselskabet Paypal, således at du kan modtage betalinger via kreditkort - dette koster dog et mindre månedligt gebyr.

Bemærk venligst:

Denne guide er kun en vejledning og blogtrend.dk kan ikke drages til ansvar overfor eventuelle ændringer i Ebay´s politik eller bestemmelser. Der forsøges så vidt muligt altid, at holde oplysningerne opdaterede.