Rent a green car
Hvis der er noget vi her på Blogtrend.dk gerne støtter op omkring, så er det at blive grønnere og spare på energien. Denne gang er det kommet til ferierne, hvordan de kan gøres på en grøn og mere økonomisk måde. I samarbejde med Thisted Kommune har Visit Thy (Nordvestjylland) oprettet en side, hvor det er muligt for turister i Thy området at leje en elbil og på den måde, opleve Thy og omegn på en sjov og bæredygtig måde – siden hedder meget passende Rentagreencar.dk. Bilerne er lydløse og giver turisterne en miljørigtig tur rundt i det smukke landskab. Bilerne findes i to udgaver: En personbil og en såkaldt Safaribil, hver til deres terræn. I disse biler kan du køre op til 125 km på en ladning, hvilket kan sende dig ud på en fornuftig tur i Nationalparken med videre. Priserne for at leje en af disse biler forløber sig til kr. 475,00 pr. døgn, hvilket er meget fornuftigt sammenlignet med andre udlejningsbureauer rundt omkring i Danmark. Så skal du på ferie i Thy eller omegn, så se nærmere på muligheden for at gøre ferien lidt grønnere: Det er ren og skær nydelse!
Besøg websiden: Link