stickyimage

Mardan Palace – Overdådig luksus ved Middelhavet

Det er svært ikke at blive bare lidt imponeret når man ser det tyrkiske hotel og resort Mardan Palace Hotel. Mardan Palace Hotel åbnede i juni 2009 ved en stor reception med gæster som Mariah Carey, Paris Hilton, Richard Gere, Sharon Stone, Seal og Tom Jones. Hotellet, der er beliggende i den ellers så velkendte by, Antalya går under betegnelsen “Europe´s most expensive resort” og har kostet i omegnen af USD 1.65 milliarder, så en overnatningspris fra cirka DKK 2400,00 for billigste værelse, er vel hvad der skal til, for at det hele kan betales tilbage igen.

luksus

På hotellet finder du blandt andet 560 luksus værelser/suites, en næsten overdimensioneret pool, 17 barer, 10 restauranter, en stor trappe bygget i krystal, guld samt italiensk marmor og sidst, men ikke mindst, hotellets egen strand med over 9000 ton unikke sandkorn i hvid, importeret fra Egypten. Badeværelserne i hvert rum er dekoreret med guldfliser og toiletterne er fjernstyrede. Alt dette og meget mere gør, at et glas champagne vil stå dig i intet mindre end cirka DKK 250,00. Sandt at sige, det kan man nok også komme til at betale andre steder, men det syntes alligevel at være i den høje ende af prisskalaen. Måske champagnen kan nydes mens du sejler i en af hotellets egne gondoler på kanaler dertil oprettet og blive sat af ved hotellets italienske restaurant, der ligger ved vandsiden og er udstyret med Hérmes stoffer (duge, servietter, gardiner osv.) for over DKK 13 millioner.

Besøg websiden: Link
Se reklamefilm fra hotellet her: Link

14 år siden indlægget blev lavet af i Hoteller & Resorts. Du kan følge alle svar til dette indlæg gennem | RSS feed. Du kan efterlade en kommentar, eller lave trackback fra din egen webside.

Efterlad svar

Påkrævet