Endelig kan man vel sige, så kom det amerikanske stormagasin Nordstrom.com også med på listen af sådanne, som sender til Danmark uden problemer. Ud over Nordstrom.com er Macys.com og Bloomingdales.com allerede kommet med og tilbyder deres danske kunder en samlet pakke. Denne pakke består i, at du slipper for at tænke på told og moms, når du shopper fra deres webshop. Denne bliver allerede medregnet når du lægger noget i indkøbskurven og din pakke vil dermed gå direkte gennem det danske toldvæsen uden større problemer. Det er super lækkert at de alle tre sender til Danmark, men før du aflægger en endelig ordre hos nogen af dem, bør du være opmærksom på tallene i bunden af kurven, da afgiften til told og moms bliver meget heftig selv ved små ordrer. Det er selvfølgelig ærgeligt, da der ofte kan være rigtig mange penge at spare ved at shoppe fra USA. Men hvis du finder noget du virkelig godt kunne tænke dig, og ikke kan finde det andre steder, synes vi absolut du skal lægge en ordre.
Sprog: Engelsk
Hjemland: USA
Porto: Fra cirka DKK 230,00 + told og moms
Besøg websiden: Link